Skip til hoved indholdet
    Hjem Årets gang

Årets gang

I løbet af året har vi forskellige traditioner og spændende aktiviteter. Læs her, hvordan årets gang er i Børne- og Kulturhusets dagtilbud.

I Børne- og kulturhuset skatter vi gode og tilbagevendende traditioner der er koblet på årets gang. Derudover er vi optagede af at iværksætte og afprøve nye projekter, hvoraf nogle måske på sigt bliver til traditioner. Et eksempel er en Børne-kulturhus-festival, som vi gennemfører på tværs af BKH. Vi er også optaget af at visse traditioner kan vige til fordel for andre der understøtter vores kulturprofil og kreative udfoldelser med børnene. 

Til fastelavn slår vi katten af tønden, og børnene kan møde udklædt.

To gange om året holder vi fest for børn og forældre (sommerfest og julefest).

Hvert år holder vi Halloween-projekt for hele huset.

Vi har også en plantedag. 

Reliefferne på væggen ind til Trille og Tumle Salen

Børnene på tværs af Børne- og Kulturhusets dagtilbud, SFO og skole har i efteråret 2023 skabt reliefferne på væggen ind til Trille og Tumle Salen.

Det er sket som led i et større kunstprojekt sammen med billedkunstner Sofie Amalie Andersen, der står bag kunstværket Multitudes, lanceret i Vestegnens Kulturuge 2023. Her kan du se skulpturerne.

Multitudes består af 5 skulpturgrupper rundt omkring på Vestegnen, heraf Det Farvede Grå, som er de 3 betonelementer i husets logofarver, der står ved den vestlige indgang til Børne- og Kulturhuset. Læs mere om Vestegnens Kulturuge.

Med inspiration fra betonelementerne har børnene sammen med Sofie arbejdet med at støbe deres egne kunstværker i beton. De har undervejs talt om og arbejdet med kunstværkets ide, form, farver og de forskellige materialer. 

Børnene har været rundt og besøge de andre skulpturgrupper på Vestegnen og har som afslutning på workshoppen afholdt fernisering af deres kunstværker. 

 

Kontakt

Børne- og Kulturhusets Dagtilbud
Taastrupgårdsvej 75
2630 Taastrup 

Pædagogiske ledere: 

Marina Geralis  
marinage@htk.dk

Rikkelykke Fenja Søndergaard
rikkelykkesoe@htk.dk 

Klyngeleder:

Tina Gjerstrup-Olsen
tinggj@htk.dk 

Åbningstider

Mandag - torsdag: kl. 6.30–17.00

Fredag: kl. 6.30–16.30